Skip to main content
AgendaMøder

Rundt om sporten – netværksmøde på Helsingør Stadion 30. maj

Af 20/03/2023maj 26th, 2023Ingen kommentarer

TID: TIRSDAG DEN 30. MAJ 2023, KL. 7-10
STED: HELSINGØR STADION, STADION LOUNGE, GL. HELLEBÆKVEJ 63-65

Sport er godt. Sport er sundt. Derfor dyrker vi det året rundt. Sådan lyder et gammelt mantra. På dette møde graver vi et spadestik dybere for at finde ud af, ikke bare hvorfor sport er sundt for den enkelte udøver. Men også hvorfor og hvordan sporten gavner hele Helsingør.

Til det får vi brug for inspiration. Både ude og indefra. Derfor har vi sammensat et varieret program med nogle helt særlige oplægsholdere fra København og et lokalt debatpanel. Men hov. Hvor hvad med gruppearbejdet og de gode netværksdialoger? Bare rolig. Dem gør vi også plads til i programmet. Hvis vejret ellers tillader det, bliver det som walk and talk i det naturskønne områder tæt på stadion.

Her kan du hilse på vores oplægsholdere fra København. Panna House, kalder de sig:

Som du kan se i videoen, er Panna ikke en helt traditionel sportsgren. Og de unge mennesker fra Panna House har godt nok dannet en forening, men deres måde at organisere sig på, er heller ikke helt traditionel.

De har lovet at komme med en Panna-bane og en masse streetlove, når de demonstrerer sporten for os og fortæller, hvordan det er lykkedes dem at opbygge engagere helt unge mennesker i at opbygge en organisation omkring noget, der ellers bliver dyrket som en gadesport.

Panna er et streetfodboldspil med fokus på de artistiske aspekter i fodbold, hvor man ved brug af frække tricks og finter skal besejre sin modstander. Panna spilles ofte 1 mod 1 på små runde baner (ca. 6 meter i diameter) med 2 små mål, men kan også spilles 2 mod 2. Kampen spilles på tid og vindes hvis en spiller laver en såkaldt “panna” (tunnel) ved at skyde bolden mellem benene på en modstander eller af det hold der har scoret flest mål når kampen slutter.

Kilde: Wikipedia

Inspireret af ungdommen går vi videre i programmet med gruppearbejde som forberedelse til den afsluttende paneldialog. Forhåbentlig skinner solen, så vi kan foretage gruppearbejdet gående i de grønne omgivelser omkring golfklubben.

Panelet? Ja, de er lokale og har forskellige vinkler på og roller i vores lokale sportsliv:

  • Peter Poulsen, medlem af Idræts- og Fritidsudvalget (erstatter Bettina Svinggaard, som er blevet forhindret)
  • Bo Bay Haugaard, direktør i FC Helsingør
  • Mick Steen Nielsen, cheftræner i Helsingør Svømmeklub

Programmet er altså:

7:00-8:00 Morgenmad og netværk
8:00-8:30 Panna (in the) House
8:30-9:00 Walk and talk
9:00-9:30 Paneldialog
9:30-9:45 Netværk
10:00 – har vi lokalerne til, men så er det altså også slut …