Skip to main content
MøderNetværk

EUX EUD SKP GF1 GF2 – Hvad sagde du lige der?

Kært barn har mange navne, siger man. Nogen gange for mange … På dagens netværksmøde hos U/NORD fløj forkortelserne for de forskellige erhvervsuddannelser og delforløb gennem luften. Til stor forvirring for mange deltagere, som var mødt op for at diskutere, hvordan vi kan hjælpe flere unge i hele Helsingør med at få øjnene op for erhvervsuddannelserne.

Heldigvis deltog fire friske EUX-elever (ordforklaring følger, bare rolig!), som kunne rede trådene ud og hjælpe forsamlingen med at blive klogere på dagens temaer. De unge deltog i hele mødet som ekspertpanel, som var med til kvalificere de overvejelser, idéer og forslag, som blev udarbejdet i arbejdsgrupperne.

Fra den anden ende af karrierestigen bidrog fra Tina Steinbrenner, uddannelsesdirektør på U/NORD og Louise Pihl, underdirektør i DI med keynotes, som kortlagde problematikken. Du kan downloade deres præsentationer som pdf lige her:

Og nu til ordforklaringen. Det var nemlig en væsentlig pointe på mødet, at elever først og fremmest lytter til deres forældre, når de vælger erhvervsuddannelse. Men hvis forældrene ikke aner, hvad forkortelserne står for, hvordan skal de så overhovedet kunne pege på erhvervsuddannelserne som en karrierevej?

EUX = kombination af gymnasiale fag (deraf x’et) og erhvervsuddannelse. Populært sagt får du både studenterhue og svendebrev.

EUD = traditionel erhvervsuddannelse. Du uddanner dig til et fag, fx murer, sosu-assistent eller murer

GF1 + GF2 = grundforløb på erhvervsuddannelserne, hvor du trinvist målretter din uddannelse mod et fag

SKP = skolepraktik, altså hvis du ikke har en elev- eller læreplads hos en virksomhed

Forvirringen var stor blandt deltagerne på mødet, da forkortelserne begyndte at florere i lokalet

I gruppearbejdet pegede flere på, at der ligger en fælles opgave i at tale erhvervsuddannelserne op, så de i alles øjne nyder samme sociale status som de gymnasiale uddannelser. At klæde både forældre og bedsteforældre på til vejlede bedre; samarbejde mellem virksomheder og folkeskolen; bedre rammer for erhvervsskole-elevers studiesociale miljø; og i det hele tidlig oplysningsindsats i de yngre klasser var blandt de mange fokusområder, grupperne pegede på som indsatsområder i hele Helsingør.