Skip to main content
AgendaMøderNetværk

ChatGPT: Dumsmart teenage-robot eller fremtidens mønstermedarbejder?

Af 30/05/2023juni 30th, 2023Ingen kommentarer

Netværksmøde tirsdag den 5. september 2023, kl. 7-10 på Karosserifabrikken, Murergade 8, Helsingør

På dette netværksmøde udforsker vi potentialet i det digitale værktøj ChatGPT. Der er efterhånden næppe tvivl om, at den hypede AI-robot er en banebrydende teknologi, som er ved at revolutionere måden, vi kommunikerer og samarbejder på.

Casper Birch Buchberg og Jonathan Abel fra digitalbureauet a-round hjælper os på mødet med at forstå teknologien og de mangfoldige anvendelsesmuligheder, lige fra kundeservice og markedsføring til effektivisering af arbejdsprocesser og udvikling af nye produkter.

Glæd dig til et praktisk orienteret møde i workshop-format, hvor du får mulighed for at matche ChatGPT op mod din egen virksomhed.

Husk at du til hvert møde altid kan invitere en ny gæst med – også fra din egen virksomhed. Det kunne jo være den it-ansvarlige til netop dette møde. På samme måde er du velkommen til at sende en kollega, hvis du selv er forhindret i mødet.

Billederne på denne side er lavet med AI-teknologi af Patrick Richter, a-round