
TIRSDAG DEN 28. JANUAR 2025, KL. 7-10 (9:45)
KONVENTUM, ERLING JENSENS VEJ 1, 3000 HELSINGØR
Bemærk: Morgenmad serveres i Restauranten kl. 7-7:55. Mødet fortsætter kl. 8 i Damgaardssalen. Kom derfor i god tid, hvis du skal nå Konventums omfattende buffet.
Selve ordet lobbyisme kan have en negativ klang af illegitime interessenter og udemokratiske beslutninger. Men sådan behøver det ikke at være. Og da slet ikke lokalt.
På dette møde sætter vi fokus på fænomenet interessevaretagelse i lokalt perspektiv. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi transparant politisk lobby med respekt for offentligheden og demokratiske beslutningsgange i hele Helsingør?
PROGRAM:
Kl. 7:00-7:55 Morgenmad i restauranten
Kl. 7:55-8:00 Fælles træk til Damgaardsalen
Kl. 8:00-8:10 Velkomst og morgensang
Kl. 8:10-8:40 Oplæg ved Jakob Kirk Sand: Lokal lobbyisme med respekt for offentligheden
Kl. 8:40-9:10 Gruppedrøftelser
Kl. 9:10-9:40 Sparring i plenum med Marianne Bugge Zederkof og Dorte Meldgaard
Kl. 9:40-9:45 Afrunding
Kl. 9:45-10:00 Netværk
Til at kridte banen op for gruppedrøftelserne, har vi som dagens taler inviteret en ekspert på området.
Jakob Sand Kirk er erfaren oplægsholder og facilitator. Med en fortid som topleder i PensionDanmark og LO, er han nu uafhængig forfatter og underviser i strategi i politiske organisationer og politisk interessevaretagelse.
Efter morgensangen tager Jakob os igennem nogle grundlæggende begreber og konventioner for lokal lobbyisme, inden han udfordrer os med dagens arbejdsspørgsmål, som vi drøfter i grupper og samler op på i den fælles afslutning på mødet.
Til at hjælpe os med opsamlingen, får vi sparring af to erfarne kræfter på feltet:
Dorte Meldgaard er tidligere borgmester i Hillerød Kommune og nu direktør for Den socialøkonomiske virksomhed Fonden Kilden i Græsted, som arbejder for at rykke unge og voksne, der har svært ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet, så de bliver i stand til at varetage ordinære jobs.
Marianne Bugge Zederkof er gennem mere end 10 år skolebestyrelsesformand på en folkeskole i Gentofte Kommune, hvor hun også opstillede som byrådskandidat til kommunalvalget i 2021. Marianne er tidligere vice adm. direktør i Danske Medier og sidder desuden i bestyrelsen for Gl. Hellerup Gymnasium, ligesom hun har siddet i en plejehjemsbestyrelse og deltaget i Gentofte Kommunes opgaveudvalg.




