Skip to main content
AgendaMøderNetværk

International ekspert i detailhandel og forbrugsmønstre taler i netværket

Af 16/11/2020november 26th, 2021Ingen kommentarer

NETVÆRKSMØDE 7. DECEMBER 2021 KL. 7-10 PÅ KONVENTUM, ERLING JENSENS VEJ 1, 3000 HELSINGØR

Agenda: Amazon kommer! Hvad gør vi?

Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia kommer og giver os svar på udfordringer og potentialer, når internetgiganten for alvor ruller ind over Danmark.

7:00-8:00 Netværk og morgenmad
8:00-8:10 Nyheder i netværket
8:10-9:00 Keynote v/Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia
9:00-9:40 Q&A med Dorte Wimmer
9:40-9:45 Afrunding v/mødeleder
9:45-10:00 Netværk

Ulven kommer 😲 Internettet ruinerer de lokale butikker 😓

Det har vi i al fald hørt så mange gange før. Butiksdøden viser da også sit grimme fjæs i hele Helsingør. Men så slemt, som det blev spået, har det jo heller ikke været 🤞

Men nu er det alvor. Verdens største platform for internethandel er rykket ind i Sverige. Dermed har de banet vejen for sit eget indtog på også det danske marked.

Amazon hedder platformen. Det lyder eksotisk, men er dybest set meget pragmatisk. Brugervenligt design, billige priser og hurtig levering. Der er områder i USA, hvor varer bringes ud i løbet af en time.

Men hvordan er Amazons forretningsmodel egentlig skruet sammen? Og i hvilken retning bevæger vores forbrugsmønstre sig? Hvad er de lokale butikkers udfordringer? Og er der også et potentiale?

Vi har inviteret Dorte Wimmer til at give os svarene. Dorte er muligvis Danmarks førende ekspert på området. Og selvom hun taler dansk, er hun i Norge kåret som årets oplægsholder. Så du kan godt glæde dig til en time i hendes selskab, når vi giver hende ordet efter netværksmorgenmaden.

Dorte Wimmer har arbejdet med detailhandlen, trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Hun er ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel samt forbrugsmønstre og har igennem de seneste par år specialiseret sig i at forstå fremtidens forbrugere, og hvordan virksomheder bør agere for at imødekomme dem. Dorte Wimmer rådgiver de førende retailers i Danmark og udlandet.

Hun er en meget erfaren foredragsholder både i Danmark, Europa og Asien og blev i 2016 nomineret til Årets Foredragsholder i Norge.

Dorte Wimmer står bag flere bøger om retail og forbrugerne herunder blandt andet ’Fremtidens forbruger: ’Generation Y’ og ’Global Retail Trends & Innovations’ og senest ’Refresh Retail’.

Dorte Wimmer er uddannet cand.merc ved Copenhagen Business School og certificeret coach. Dorte Wimmer underviser desuden på Copenhagen Business School, og er formand i det internationale netværk af retaileksperter – Ebeltoft Group.

Efter gruppedrøftelser på et møde sidste efterår “vandt Amazon” afstemningen om temaet på dette møde.

Se listen med spørgsmål, som netværket gerne vil have svar på.

NB – dette møde har været programsat tre gange tidligere, men er blevet aflyst på grund af forsamlingsforbud.