Skip to main content
MadspildsfondenPressemeddelelser

Ansøg om midler fra Madspildsfonden frem til 27. marts

Af 07/03/2020marts 11th, 2020Ingen kommentarer

PRESSEMEDDELELSE

De er blevet flinke til at melde afbud, medlemmerne i Vi samler hele Helsingør. Derfor er det for tredje gang siden ordningen blev indført nu muligt igen at søge om midler til lokale initiativer, som er med til at skabe fællesskaber og samle hele Helsingør.

“Det er da for fedt, at vi er lykkedes med denne ordning”, siger den ene af de to netværksledere i Vi samler hele Helsingør, Tino Jønsson og uddyber: “Mediernes fokus på madspild risikerer at efterlade folk med dårlig samvittighed. Madspildsfonden giver vores medlemmer mulighed for nemt at gøre noget ved problemet uden en masse krumspring. De skal bare huske at melde afbud til møderne”.

Ordningen fungerer sådan, at selskabet bag vi Vi samler hele Helsingør for hvert rettidigt afbud til møderne henlægger 100 kroner i Madspildsfonden. Når der er samlet penge nok sammen, åbner Tino Jønsson og kompagnonen, Aslak Gottlieb, ansøgningsformularen på hjemmesiden.

“Men herfra holder vi to faktisk snitterne væk. Det er netværkets advisory board, som træffer afgørelsen om, hvem og hvad pengene skal går til. Det giver en slags armslængde, som vi har det godt med”, forklarer Tino Jønsson.

Uddelingerne går til lokale projekter, som er med til at skabe fællesskaber og samle hele Helsingør. Ansøgningsprocessen er nem og ansøgere får hurtigt svar.

“Det er jo ikke EU-midler, vi taler om. Portionerne er relativt små, så det skal være nemt at søge og ansøgerne skal have hurtigt svar. Der må endelig ikke gå unødigt bureaukrati i den. Det skylder vi hinanden”, pointerer netværkslederen, som stiftede Vi samler hele Helsingør tilbage i 2015″.

“Den her ordning er genial. Det kan jeg tillade mig at sige, fordi jeg ikke selv har fundet på den. Men den er lige i netværkets ånd, som siden vi begyndte har handlet om, at samle de gode kræfter i hele Helsingør og rent faktisk gøre en forskel sammen”, slutter Tino Jønsson.

Sådan ansøger du:

  • Gå ind på www.visamler.dk/fonden senest fredag den 27. marts 2020
  • Indsend ansøgning på maks. 2.500 kroner
  • Hold øje med din mail og tjek evt. spamfiltret

Tidligere projekter, som har fået støtte:

  • Efterårsaktiviteter i Børnenes Hus
  • Uddeling af bivenlige blomsterfrø
  • Renovering af Kutteren Krogen i HAL 16
  • Brætspil til Helsingør Spilcafé
  • Foredrag om gendyrk ved fællesspisning hos Gang i Nordvest
  • Børneaktiviteter ved Hammermøllen