– et hav af muligheder.
Mød:
Ulla Tofte, direktør på M/S Museet for Søfart
Jens Erik Nybo Larsen, laboratoriekoordinator på Københavns Universitet, Marinbiologisk Sektion
Jesper Schrøder, havnechef på Helsingør Havne
Hemmelig gæst, lokal kunstner
Hinanden – en flok lokalt engagerede erhvervsledere og beslutningstagere
DOWNLOAD HELE PROGRAMMET SOM UDSKRIFTVENLIG PDF …
Hele Helsingør – eller en stor del i al fald – ligger ved havet. Hele 21 kilometer strækker kysten sig i vores naturskønne kommune. Når vi taler om det blå guld, er det altså ikke det borgerlige flertal i Byrådet, vi mener. Men havet som en ressource, vi kan blive meget bedre til at udnytte ikke bare til gåture langs stranden og friske havbade.
For hvad betyder vores placering ved havet for os som erhvervsdrivende? Udnytter vi det maritime potentiale til at skabe vækst, danne relationer og udvikle nye forretningsområder? Hvilke økonomiske horisonter skuer vi egentlig ud over, når vi står ved Sundets bred?
Sådan lyder arbejdsspørgsmålene til os selv og dagens panel på Søfartsmuseet. For hvilket tema er mere oplagt, når vi er samlet netop i den tidligere dok. Panelet består af fagfolk i blå brancher med forskellige nuancer. Variationen i deres faglighed understreger, hvor stort et vækstpotentiale vi er samlet om at drøfte. Glæd dig til et lokalt stjernehold med hver deres trofæskab fuld af blå guldmedaljer, som vi vil dele med på mødet.
Vi fandt denne lille snas filmet af youtuberen Amagerica Von Amager. Hvad tænker HAN mon på og hvilke muligheder for udvikling af vækst og relationer, spejler sig i hans blanke ydre?